2017 Kvædesnaps version 3

By | 31. marts 2019

410 g honning (Jacobsen Lys og Mild)

1 Stang vanillie

1 Nellike

2 g tørret appelsinskal

6 g træ

1 g tørret appelsinskal

600 g kvæder

0,75 L snaps

0,2 L Kogende vand

Fremgangsmåde:

Honning kommes i syltetøjsglas og lidt kogende vand tilsættes for at opløse honningen. Krydderierne kommes i og snaps hældes over. Glasset rystes et par gange dagligt indtil honninge er helt opløst. Herefter stiller jeg det mørkt i et skab i minimun et år.

Herefter hælder jeg det igennem et klæde for at si kvædestykker og krydderi fra. Herefter hælder jeg det på flasker.

Tapning

Jeg har sat snapsen over i oktober 2017. Jeg har ladet den stå i knap 1½ år for at teste om det ændrer smagen, hvis den står længere end et år.

Smag

Snapsen er gylden og fremtræder noget grumset i glasset. Flasken har tydelige mængder af bundfald.

Behagelig duft som primært er præget af honning og krydderier. Kvæderne er noget gemt væk; men de bliver hen ad vejen lidt mere fremtrædende.

Smagen er meget sød med en let krydret smag af appelsin, lette krydderier og en behagelig smag af kvæder. Denne snaps har udpræget karakter af honning som giver den et let mjød præg. Alkohol er fuldstændig væk, hvilket yderligere er med til at give oplevelsen af mjød.

Til næste gang vil jeg prøve at give den noget mere træ, for at se om det vil runde den mere af og bidrage lidt mere til smagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *