Brygning af Pale Ale

By | 4. februar 2018

Jeg har kastet mig ud i  at brygge en Pale Ale, godt humlet med Citra humle.

Min sidste Brown Ale blev ganske fornuftig og uden de bismage jeg har døjet med i mine bryg. Så jeg har fået igen fået blod på tanden til at kaste mig ud i bryggeriet igen.

Dagen er gået med at brygge en Pale Ale, som er baseret på mit bryg nr. 19. Humlen er udskiftet med Citra og jeg har lavet en yderligere tilsætning af Citra ved 0 minutter (dvs. da jeg slukker for varmen).

Et glas af min brown ale fra seneste bryg, mens min pale ale koger lystigt.

Dermed en meget kraftig humlet øl i forhold til de øl jeg ellers har brygget.

Jeg regner med ca. 1 måned på gærtank og op til 1 måned på flaske før øllen er rigtig klar. Det vil midt på foråret, så forhåbentlig bliver det en rigtig god og frisk forårsøl, som lige er til at nyde efter havearbejdet.

Jeg fik 7 liter på tanken og en OG på 1,047. Så lidt for lidt af begge dele. Jeg tror at det er på tide at købe en ny basismalt, i dette tilfælde pale malt. Den er snart 2-3 år gammel så den trænger til at blive skiftet. Jeg havde regnet med dette og jeg havde derfor sat OG ekstra højt da jeg lavede opskriften. Den burde derfor lande omkring 4,5%.

En lille bibemærkning er at jeg prøvede at blande lidt af pale alen med lidt af min brown ale fra sidste bryg, hvilket fungerede overraskende godt. Den friske smag fra Citra’en med den kraftigt maltsødme fra brown ale spillede ganske fint sammen. Måske kunne det lægge grund til en ny opskrift?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *